Dannebrog til søs – splitflag, stutflag og flagskik

På land ser man mest det rektangulære Dannebrog. Til søs er flaget et nationalitetsbevis, og her skelner man skarpt mellem to udgaver.

To slags Dannebrog

Stutflaget

Det rektangulære Dannebrog kaldes stutflaget. Det er det flag, danske handelsskibe, fiskerfartøjer og lystbåde fører som nationalitetsflag. Til søs kaldes det også koffardiflaget, af det gamle ord for handelsskib.

Splitflaget

Splitflaget har en udskæring i den yderste ende, så flaget ender i to spidser. Det er statens flag og føres af Søværnet og visse statslige myndigheder og institutioner. Privatpersoner og private skibe må ikke føre splitflag, medmindre der er givet særlig tilladelse.

Flagføring på lystbåde

• Nationalitetsflaget føres agter – på flagstang i hækken eller i agterstaget.
• Når du sejler i et fremmed lands farvand, er det god skik at føre det pågældende lands gæsteflag under styrbord saling.
• Klubstandere og andre flag føres efter klubbens og traditionens regler.

Flagets tider

Flaget hejses typisk om morgenen og stryges ved solnedgang, når båden er i havn. Under sejlads føres flaget, så længe det er lyst. Mange havne og klubber har deres egne skikke for flagning.

Flag som signaler

Ud over nationalitetsflaget bruger skibe signalflag fra det internationale signalsystem. Hvert flag svarer til et bogstav og har desuden en standardbetydning – fx betyder flag A, at der er dykker nede. Signalflagene er også oprindelsen til de festlige "flagalfabet"-galaer, man ser på skibe ved højtider.

Lidt historie

Dannebrog er et af verdens ældste nationalflag i fortsat brug. Ifølge sagnet faldt flaget ned fra himlen under et slag i Estland i 1219, men de ældste sikre billedkilder er fra senere i middelalderen. Splitflaget har været brugt af den danske flåde i flere hundrede år.

Læs også sikkerhed på vandet og Danmarks søfartshistorie i overblik.