Vadehavet – ebbe, flod og verdensarv

Vadehavet i Sydvestjylland er et af Danmarks mest særprægede landskaber. To gange i døgnet trækker havet sig tilbage og blotlægger store vader af sand og mudder – og to gange vender det tilbage.

Ebbe og flod

Tidevandet skyldes især Månens og Solens tiltrækning på jordens have. I Vadehavet er forskellen mellem lavvande og højvande tydelig, mens den i de indre danske farvande kun er lille.

• Ebbe (faldende vand) – havet trækker sig tilbage, og vaderne kommer frem.
• Flod (stigende vand) – havet strømmer ind igen gennem dybene (tidevandsrender).
• Der går ca. 12½ time mellem to højvander.

Tidspunkterne forskydes fra dag til dag. Tjek altid tidevandstabellen, før du går ud på vaden.

Nationalpark og verdensarv

Vadehavet strækker sig langs kysten fra Danmark over Tyskland til Holland. Den danske del er nationalpark, og hele vadehavsområdet er optaget på UNESCO's liste over verdensarv. Det fælles verdensarvsamarbejde har sin egen side om Vadehavet som verdensarv.

Vaderne er spisekammer for millioner af trækfugle, der raster her forår og efterår. Sortsolen – stærenes store flokke ved solnedgang – er et af de mest kendte naturfænomener.

Mennesker og havet

• Fanø, Mandø og Rømø er de beboede øer i den danske del. Mandø kan ved lavvande nås ad en ebbevej – men kun på de rigtige tidspunkter.
• Diger beskytter marsken mod stormfloder, som gennem historien har kostet mange liv.
• Ribe, Danmarks ældste by, voksede op ved Vadehavet som handelsplads.

Færdes sikkert

• Gå aldrig ud på vaden uden at kende tidevandet – floden kan komme hurtigt, og dybene fyldes først.
• Tag gerne med på en guidet tur med en lokal naturvejleder.
• Kør ikke ad ebbevejen til Mandø i privat bil uden at kende vejen og tidspunkterne; brug den faste traktorbus, hvis du er i tvivl.
• Hold afstand til rastende fugle og sæler.

Læs også om Fanø og de andre havnebyer og om sikkerhed på vandet.